Skilte Plus laver alt inden for skilte. Fra bilreklamer, sikkerhedsskilte og internskilte til facadeskilte, pyloner og henvisningskilte. Vi tager udgangspunkt i dine behov – og skaber den løsning, der bedst synliggør din virksomhed og dit budskab.

”Bag Skilte Plus står Jens Frøsig. Jeg har mere end 15 års erfaring fra skiltebranchen. Siden 2016 har jeg serviceret virksomheder med skilteløsninger og vinduesfilm. Jeg er uddannet skiltemaler og certificeret af 3M i rådgivning, brug og montering af deres solfilm og folietyper.

Gennem samarbejde med nøje udvalgte underleverandører løser Skilte Plus opgaver i Esbjerg og resten af Syddanmark. Min nysgerrighed og perfektionistiske tilgang til opgaverne har givet mig en masse erfaring, som jeg altid står klar til at dele med Skilte Plus’ kunder. Med rådgivning og kvalitet i fokus sikrer jeg, at jeres forventninger til opgaven bliver indfriet – hver gang.”  

Lad os tage en snak – 30 68 30 38

– Jens Frøsig

Alle former for skilteløsninger

 

Bilreklamer

Med en bilreklame skaber du synlighed både på landevejen, og når firmabilen holder stille. Skilte Plus laver alt inden for bilreklamer. Måske vil du gerne have dit logo på bilens bagklap eller beklæde hele bilen med folie? Vi bruger vores viden og erfaring om bilreklamer til at designe en løsning, der får din næste firmabil til at træde synligt frem i bybilledet.

Sikkerhedsskilte

Vi hjælper virksomheder med at opfylde kravet til sikkerhedsskiltning. Skilte Plus har et stort udvalg inden for standard sikkerhedsskilte og faresymboler til farligt gods. Vi hjælper også med kundetilpassede løsninger, specielt til offshore-branchen og vindindustrien.

Facadeskiltning

Dine facadeskilte er ofte det dine kunder møder først, når de kommer på besøg. Det er derfor vigtigt, at dine skilte sender det helt rigtige signal. Skilte Plus laver facadeskilte, tilpasset dine behov og ønsker. Skiltene kan fremstilles på mange forskellige måder. Du kan få logoet udskåret som 3D-bogstaver. Du kan vælge plane skilte med folielogo på fronten. Samtidig er der mange muligheder for effekter med lys og lakeringer, som giver dine skilte et helt unikt udtryk. Vi deler meget gerne vores viden og erfaring med dig, så dit firma kan få den bedste facadeskiltning.

Pyloner og galgeskilte

Pyloner er med til skabe opmærksomhed ved din virksomhed. De viser dine kunder vej og sikrer jer en effektiv skiltning. Skilte Plus fremstiller pyloner i de bedst egnede materialer. Det sikrer god holdbarhed og et minimum af vedligehold i mange år. Vi er ikke begrænsede at et standard skilteprogram. Du kan få fremstille præcis dét galgeskilt eller dén pyloner, som du ønsker.

Ekspert i vejledning og montage af vinduesfilm og solfilm

 

Varmen reduceres og indeklimaet forbedres

Det naturlige lys strømmer gennem bygningens vinduer og leder solens stråler og varme indenfor. Store vinduespartier giver meget lys og liv i lokalerne, men generne fra solen kan være udfordrende. Efter montage af solfilm på glasset vil generne som blænde fra solen og et stort varmeindfald blive kraftigt reduceret. Det giver et bedre indeklima og medfører også en kraftig reduktion af energiforbruget til klimaanlæg.

Bliver du blændet?

På et kontor foregår en stor del af arbejdet foran en computerskærm. Hvis solen skinner i skærmen, kan det være meget forstyrrende for arbejdet og effektiviteten. I sådanne tilfælde vil en reflekterende solfilm være en god løsning. Solfilmen skaber et bedre arbejdsmiljø og mere effektive medarbejdere. Samme type solfilm vil også kunne bruges til at reducere indkigget i lokalet.

Dine fordele ved solfilm

Solfilm til bygninger kan med fordel anvendes i virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor indeklimaet påvirker indlæringsevnen og koncentrationen. Solfilmen hjælper med at skabe et behageligt indeklima, især på varme dage. Den udvendige montering sikrer størst mulig varmeafvisning uden at fylde i lokalet. Samtidig blokerer solfilmen ikke for udsynet gennem vinduerne. Solfilmen er effektiv hele tiden, og effekten bliver ikke påvirket af vind og vejr. Med en solfilm får du en mærkbar effekt med en garanti på op til 10 år, når den er monteret udvendigt og 15 år, når den er monteret indvendigt.

Sikkerhedsfilm

Har du behov for øget sikkerhed i et lokale, kan der monteres en sikkerhedsfilm på udsatte ruder. Sikkerhedsfilmen øger glassets brudstyrke og sikrer mod glassplinter, hvis ruden smadres. Sikkerhedsfilmen ændrer ikke på lysindfaldet og bygningens udseende. Denne filmtype anvendes også som UV-blokker, da den reducerer 99% af solen UV-stråler og dermed mindsker falmning i interiøret.

Uddannet og certificeret

Hos Skilte Plus er vi uddannet og certificeret af 3M til at rådgive og montere deres vinduesfilm. Kontakt os endelige, hvis du har brug for hjælp og rådgivning til at finde den vinduesfilm, som bedst dækker dit behov.

Scroll to top